Profilen Offline
Profilen Offline giver dig mulighed for at bruge enheden uden at oprette forbindelse til
det trådløse mobilnetværk. Når profilen Offline er aktiv, kan du bruge enheden uden et
SIM-kort.
Aktivering af offlineprofilen
Tryk kortvarigt på tænd/sluk-tasten, og vælg
Offline
.
Når du aktiverer offlineprofilen, afbrydes forbindelsen til mobilnetværket. Alle
radiofrekvenssignaler til og fra enheden via mobilnetværket blokeres. Hvis du forsøger
at sende beskeder via mobilnetværket, placeres de i mappen Udbakke for at blive sendt
på et senere tidspunkt.
Vigtigt: I profilen Offline kan du ikke foretage eller modtage opkald eller bruge andre
funktioner, der kræver netværksdækning. Det kan stadig være muligt at ringe til det
officielle alarmnummer, der er indkodet i enhedens hukommelse. Du skal vælge en
anden profil for at kunne foretage opkald.
Når du har aktiveret offlineprofilen, kan du stadig bruge et trådløst LAN-netværk (WLAN)
til f.eks. læsning af e-mail eller brug af internettet. Du kan også bruge en Bluetooth-
forbindelse, når profilen Offline anvendes. Husk at overholde alle gældende
sikkerhedskrav, når du opretter og bruger en trådløs WLAN- eller Bluetooth-forbindelse.
Grundlæggende brug 21